MagicPass: Masser af magi i lommen

Bo på et Disney Hotel eller Disney Nature Resort. Så behøver du kun dit MagicPass for at få adgang til Disney Parks, og til en hel verden med eksklusive magiske fordele1.

Din nøgle til et ophold fuld af magi

Glem alt om billetter, kreditkort, måltidskuponer og værelsesnøgler. Alt, hvad du behøver for et ophold i Disneyland Paris med masser af sjov, er dit MagicPass. Passet indeholder det hele og giver dig uden besvær adgang til næsten alle elementer i din booking. Alle medlemmer af din gruppe (med undtagelse af børn under 3 år) får et MagicPass, når du tjekker ind på dit Disney Hotel eller Disney Nature Resort. Passet er gyldigt under hele opholdet.

Fordelene ved MagicPass

Det sparer dig for besvær

Du behøver ikke tænke på, om du har husket det hele, da passet, som du kan have i lommen, giver dig adgang til al magien under dit besøg. Dit MagicPass er:
- Dine billetter til Disney Park
- Din værelsesnøgle til nogle Disney Hoteller
- Din Ekstra magisk tid - giver dig adgang til Disney Parks før den officielle åbningstid
- Dit Standard FASTPASS, så du ikke behøver at stå i kø i længere tid ved nogle af vores mest populære attraktioner
- Din gruppes valgmuligheder, f.eks. måltidsordninger, shows og særlige events
- Din adgang til swimmingpool og fitnesscenter på dit Disney Hotel eller Disney Nature Resort (såfremt det har det, dog ikke på Villages Nature Paris)
- Dit betalingskort til butikker og restauranter i Disney Parks, Disney Hotellerne, Disney's Davy Crockett Ranch og Disney Village2, hvis du ønsker det (sættes på din Disney Hotellerne- eller Disney Nature Resort-regning og gælder ikke for Villages Nature Paris).

Det er personligt

Alle medlemmer af din gruppe (med undtagelse af børn under 3 år) får et personligt pas, så de kan nyde deres ophold, præcis som de vil. Du kan tjekke deres brug når som helst i Disney-butikker og -restauranter, i receptionen på dit Disney Hotel, på MagicPass.DisneylandParis.com og på den interne side på TV'et på dit værelse.

Det er sikkert

Hvis du taber passet, kan du være helt rolig. Du kan nemt hente et nyt på dit Disney Hotel eller Disney Nature Resort, samt i City Hall og Studio Services i Disney Parks. For at bruge passet som betalingskort kræves en pinkode.

1 Ikke tilgængeligt for rejseselskaber og ved bookinger af mødecenter.

2 Gælder ikke til LEGO-butikken, Rainforest Café, Planet Hollywood, King Ludwig Castle, Starbucks, Earl of Sandwich, McDonald's, Five Guys og Vapiano.