Hjælpecenter

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Ofte stillede spørgsmål


Q.
Hvordan forholder Disneyland Paris sig til COVID-19, som også er kendt som det nye coronavirus?
A.
Vi følger situationen nøje, som en del af vores forpligtelse til at sikre vores cast members, gæsters og det større fællesskabs sundhed og trivsel, og vi er i løbende kontakt med sundhedsorganer med henblik på at indhente oplysninger og vejledning.

Vi vil fortsat indføre forebyggende foranstaltninger på linje med deres anbefalinger, med støtte fra vores lægeteams, og vi har udarbejdet sundheds- og sikkerhedsprotokoller såsom:
- Uddannelse af cast members med konstant og regelmæssig forstærkning af indlæringen
- Fastlagte arbejdsgange for hyppig rengøring og desinfektion af målrettede områder
- Nem adgang til håndvaskefaciliteter og håndrensere
- Hurtig reaktion ved spild, affald og andre situationer
- Rengøringsprocedurer for toiletter, køkkener og andre faciliteter ved dagens afslutning
- Hyppig rengøring og spuling af udendørsområder, herunder gangstier og venteområder

Derudover informerer vores sundhedsteams og -ledere vores cast members om sygdomsforebyggelse, herunder sundhedsmyndighedernes anbefalinger med henblik på at træffe løbende forebyggende foranstaltninger, for at stoppe spredningen af mikrober, såsom:
- At blive hjemme og bære maske, når man er syg (på lægens anvisning)
- At vaske hænder hyppigt med vand og sæbe i mindst 30 sekunder (eller bruge håndsprit på mindst 60 %, hvis vand og sæbe ikke er tilgængeligt)
- At følge retningslinjerne for hosten (dvs. at hoste eller nyse i ærmet eller i et lommetørklæde - ikke i hænderne)
- At undgå tæt kontakt med personer, der er syge
- At undgå at røre ved øjne, næste og mund med uvaskede hænder
- At undgå at trykke hænder og kramme eller kysse, når man hilser på andre

Du kan læse mere om sygdomsforebyggelse på disse sundhedsmyndigheders websteder:
- Det franske sundhedsministerium https://www.gouvernement.fr/info-coronavirus
- WHO: https://www.who.int/
- Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme: https://www.ecdc.europa.eu/en

Vi vil fortsætte med at tilpasse vores foranstaltninger i henhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, efterhånden som situationen udvikler sig.



Mere hjælp